OM HENRIETTE

Henriette Curreaux Neerholt

Lærer, læsevejleder og medforfatter på flere læremidler målrettet børn og unge med ordblindhed og DLD. 10 års erfaring med afholdelse af ugekurser for børn og unge over hele landet.

Portræt af Henriette Curreaux Neerholt

BAGGRUND

  • Lærer og læsevejleder
  • 30+ år med undervisning af børn og unge
  • 10 år med ugekurser nationalt ved Ordblindetræning
  • Medforfatter til 9 læremidler

Velkommen til Ordblindehuset Børn & Unge.

Jeg hedder Henriette Curreaux Neerholt og er indehaver af Ordblindehuset Børn & Unge, hvor jeg også står for den daglige undervisning.

Jeg har undervist børn og unge i mere end 30 år - og det har jeg altid elsket.

Først mange år i folkeskolen - og siden 2010 har jeg arbejdet med børn og unge med ordblindhed, både som læsevejleder på en skole og i 10 år i den landsdækkende kursusvirksomhed Ordblindetræning.

Her har jeg undervist på ugekurser for børn og unge samt afholdt kurser for lærere og forældre over hele landet.

Det, der motiverer mig mest, er at følge barnets udvikling - både fagligt og personligt - og se, hvordan det opbygger mod og tro på, at det kan lykkes både i og uden for skolen.

Min tilgang har altid været, at barnet skal styrkes i at møde livet - og skoleopgaverne - med indstillingen: Det har jeg ikke prøvet før - men det klarer jeg alligevel.

Igennem mine mange år som underviser ved jeg, hvad der virker for børn og unge, der skal lære nyt.

Og jeg ved, hvad der virker for et barn med ordblindhed:

  • Intensiv undervisning i bogstavlyde
  • Undervisning i digitale hjælpemidler
  • Direkte undervisning
  • Struktur
  • Gentagelser
  • Trinvis guidning
  • Ro og fordybelse

Min pædagogiske tilgang

Jeg elsker at skabe gode læringsoplevelser for børn og unge.

I min undervisning lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt og roligt læringsmiljø, hvor barnet føler sig mødt og får mod på at lære.

Jeg har et særligt fokus på at styrke barnets selvtillid, troen på egne evner og følelsen af at være god nok - både fagligt og i fællesskaber, i og uden for skolen.

Gennem mine mange års erfaring ser jeg, at når et barn oplever succes med skolearbejdet, bliver i stand til at anvende de rette redskaber og forstå sin ordblindhed, styrkes både trivsel og personlig udvikling.

Børn lærer bedst, når de føler sig trygge, forstået og mødt. Mange børn med ordblindhed oplever nederlag i skolearbejdet – derfor er det afgørende, at de også oplever, at de kan lykkes.

Mit ønske er, at Ordblindehuset Børn & Unge kan bidrage til netop dette.

"Hvis noget ikke giver mening, er det ikke dig, der er noget galt med, så er det mig som underviser, der skal forklare det på en anden måde."

Henriette Curreaux Neerholt

MEDFORFATTER

Udgivne læremidler

Læremidler udgivet hos Alinea med fokus på den grundlæggende læsning og stavning.

Materialerne er systematisk opbygget med fokus på fonologi, hvor sammenhængen mellem bogstav og lyd trænes målrettet og med en tydelig progression.

"Henriette er noget helt særligt. Hun møder børnene med empati og forståelse, skaber tillid og formår at opbygge et trygt læringsrum, hvor børn udvikler sig både fagligt og personligt."

Jacob Kirk-Laursen, Odense

"Henriette mødte hende præcist, hvor hun var. Hun gav konkret og brugbar rådgivning, der hjalp her og nu. Men vigtigst: et sprog for at være ordblind, en selvforståelse, og dermed mod og evne til at gå verden i møde."

Anne Jakobsen, København

Jeg vil meget gerne høre om dit barn

Lad os tage en uforpligtende snak. Ring til mig, send en sms/mail - eller skriv på kontaktformularen. Så ringer jeg.

Jeg ringer dig op

Udfyld formularen, og jeg vender tilbage inden for 1-2 hverdage.

TELEFON

61 79 50 37

Hverdage kl. 08.30–16.00.
Kan du ikke få fat i mig, så send en sms.
Jeg ringer til dig hurtigst muligt.